Er Rusland egentlig en militær trussel?

Kommentar: Udgør Rusland virkelig en militær trussel imod Danmark og NATO? Dette spørgsmål fylder lige for tiden en god del af den sikkerhedspolitiske debat – og det skyldes, at man med god ret kan svare både ja og nej.

Forsvarsministeren har lige forhandlet et nyt forsvarsforlig i hus, hvor et af de helt centrale omdrejningspunkter er forholdet til Rusland. Hvis Putin ikke havde annekteret Krim i 2014, havde vi næppe set den danske genoprustning, som får en bred tilslutning politisk, lige fra DF til S og R.

Men partierne kan ikke blive enige om, hvorvidt Rusland faktisk udgør en trussel. På den ene side kan man nemlig med rette argumentere for, at Rusland er en stor trussel, hvis man ser på Georgien, Ukraine, Krim, russiske militære øvelser med 130.000 deltagere og de russiske militære reformer. På den anden side kan man lige så godt argumentere for, at Ruslands militær ikke på nogen måde matcher USA eller NATO. Så hvad er egentlig op og ned i denne diskussion?

Nogle af de synspunkter og spørgsmål, der generelt fylder i debatten om Rusland, er de seks, der listes op herunder:

 

Hvem er stærkest, Rusland eller USA og NATO?

Dette er regnearkstankegangen. Man ser på den samlede russiske militære styrke i forhold til NATO og USA, og svaret er meget hurtigt klart: Rusland kan på ingen måde matche USA og NATO. USA bruger årligt lige omkring 600 mia. USD på militæret, mens Rusland kun bruger omkring 69 mia. USD. Det er de meget pålidelige tal, som det anerkendte svenske forskningsinstitut SIPRI kommer frem til.

Ifølge SIPRI er de ti førende militære magter i verden USA, Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Indien, Frankrig, Storbritannien, Japan, Tyskland og Sydkorea – målt i forsvarsbudgetter. Så Rusland kan på ingen måde komme op på siden af USA og dets allierede. Problemet er, om vi overhovedet kan bruge forsvarsbudgetterne til noget? De er jo både et udtryk for, hvor meget man bruger på militært isenkram, men også på, hvor meget man bruger på løn, pension og hospitaler.

Ser man på antal hangarskibe, så er USA fuldstændigt overlegent og har et sted imellem 10 og 19 – afhængig af måden at opgøre tingene på. I modsætning hertil har Rusland højest et operativt hangarskib. Til gengæld har Rusland langt flere kampvogne (tanks) end USA – og inden det bliver for nørdet, så klik selv ind på f.eks. www.janes.com eller www.globalfirepower.com. Resultatet bliver, at Rusland har en masse materiel, men af svingende kvalitet.

De der abonnerer på tanken om, at Rusland er underlegent vil påpege, at Rusland bruger 10 % af USA’s forsvarsudgifter. Resten kan man diskutere herfra og til dommedag.

 

Er Rusland er trussel mod NATO-stater?

Denne tankegang ses hos de hårde realister, der ser på Ruslands ageren i Ukraine, Georgien og Syrien med stor bekymring. Ofte taler de om Putin som den onde selv, og tillægger ham alverdens onde hensigter. En del af disse ser også på russisk historie med bekymring, og mener, at Rusland har været en aggressiv stat siden 1600-tallet.

Igennem de seneste år er denne retning blevet støttet af en række krigsspil, som er gennemført af blandt andet den amerikanske tænketank RAND. Disse krigsspil viser, at russiske styrker i løbet af 60 timer vil kunne nå ind til Tallin og Riga, uden at NATO kan nå at stoppe dem.

Rusland udfører med jævne mellemrum store militære øvelser med op mod 130.000 mands deltagelse. Her prøver man i løbet af meget få dage at opstille og indsætte en stor styrke. Det har russerne vist sig at være rigtig gode til – til stor fortrydelse for polakker og baltere.

Frygten er, at Rusland – af en eller anden grund – iværksætter et lynoverfald på en NATO-stat og løber den eller dele af dens territorium over ende, inden de 29 NATO-stater kan nå at gennemføre de demokratiske processer, der gør, at de kan agere i fællesskab. Med andre ord frygter man, at det topstyrede russiske samfund kan tage beslutninger meget hurtigere end de demokratiske stater i NATO-alliancen, og at man, når russerne har erobret et område, ikke kan få NATO til at smide russerne ud.

 

Er Danmark i fare?

Nej. Danmark er ikke i krigsfare umiddelbart. Men Danmark har kontrollen med Stræderne, som er Øresund, Storebælt og Lillebælt. Under en krise eller krig med Rusland, skal vi derfor sikre, at NATO-styrker kan komme ind i Østersøen som forstærkninger til Polen, Estland, Letland og Litauen. Russiske missiler kan også nå Danmark fra Kaliningrad og ramme Bornholm, København og andre dele af Sjælland. Derfor er det et element i forsvarsforliget, at det danske forsvar skal kunne opstille et områdeluftforsvar. Altså lægge en paraply ud over de berørte områder. Paraplyen skal efter al sandsynlighed holdes af vore fregatter.

Det betyder, at danske styrker nu skal træne at modtage de allierede, der skal videre ind i Østersøen, og at vi selv skal kunne sende op mod 4.000 mand i en brigade ind og forstærke vore allierede.

 

Er Rusland en militær trussel?

Begge parter i diskussionen har ret i deres udsagn om, om Rusland er en militær trussel. Ruslands forsvarsbudget svarer kun til en tiendedel af USA’s forsvarsbudget. Derfor er Rusland indiskutabelt USA og NATO underlegent. Imidlertid kan Rusland meget hurtigt flytte op mod 130.000 mand til for eksempel Baltikum. I Letland er der allerede omkring 20.000 soldater. Derfor frygter Baltikum og Polen et russisk lynoverfald, og man stoler ikke på, at NATO når og vil reagere over for en gennemført russisk operation.

Rusland kan med et militært begreb lægge tyngde meget hurtigt og sætte sig på et område. Dette har man nu erkendt i NATO, og man har derfor opstillet NATO-styrker i Baltikum og Polen. Der er kun tale om 4.000 mand i alt, men de skal være en snubletråd, som udløser en NATO-operation, hvis de angribes.

Dette er den rå og klare militære analyse: Rusland kan ikke matche et samlet NATO med USA i spidsen, men Rusland er en række af NATO’s frontlinjestater overlegen og kan løbe dem over ende på få dage.

 

Kan det ende med en krig?

Herfra er det rent gætværk. Den militære analyse kan nemlig intet sige om, hvorvidt der kommer en krig. Det er noget, der er op til politikerne – i princippet. Russisk militærstrategi, der er politisk godkendt, opererer med NATO som en fjende, der vil ekspandere tæt på Ruslands grænse. I Rusland er man bekymret over, hvad NATO vil. Og man er bekymret ved at have soldater fra NATO-stater så tæt på den russiske grænse. I NATO er man i stigende grad tilsvarende bekymret over Ruslands ageren, såvel militært som ved spionage og påvirkningsoperationer med for eksempel påvirkning af valg i Europa og USA.

Skal vi male med den sorte pensel, kan man i værste fald se en militær konfrontation opstå ved et uheld.

Det kan for eksempel ske, hvis et cyberangreb eskalerer. Vi ved, at Rusland og Kina agerer meget aggressivt på cyberområdet. Rusland bruger Ukraine som forsøgslaboratorium for deres brug af cyber som redskab. Problemet er, at cyber er et instrument, der kan bruges til alt lige fra spionage og sabotage til krigsførelse. Og at et cyberangreb kan komme ud af kontrol. Et eksempel på dette er det angreb, der lagde Maersk ned i 2017. Den britiske forsvarsminister Gawin Williamson gjorde dette ganske klart.

Lige nu forsøger alle at finde ud af, hvornår og hvordan man kan svare på et cyberangreb. For eksempel overvejer NATO i disse måneder et militært svar på et cyberangreb, som om det var et angreb på en allieret stats territorium. Opfordringen til Rusland og Kina må derfor være: Stop jeres uhæmmede cyber-operationer. I risikerer at starte en reel militær konfrontation.

Den militære konfrontation kan også ske i Syrien, langs den russiske grænse til Polen, i luften over Østersøen, ved fiskeriinspektion nordpå eller ved sammenstød mellem ubåde i havet mellem Grønland og Island. Alle disse steder kan der opstå en situation, der kommer ud af kontrol, og hvor ingen vil kunne stoppe en eskalerende krise.

Når vi skal diskutere Rusland som militær trussel, nytter det med andre ord ikke at stille sig i et hjørne og påstå, at man har ret – for det har ens diskussionsmodstander også. I stedet skal man bruge sit krudt på de to ting, der i virkeligheden er problemet: For det første at få forklaret Rusland, at NATO altså ikke vil angribe Rusland. Og for det andet at fokusere på, at Rusland med sin meget aktive brug af cyber i alle dets dimensioner risikerer at skabe en ukontrollabel situation.

 

 

Lars Bangert Struwe

Lars Bangert Struwe (1968) er generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Han er cand.mag. i historie og statskundskab og ph.d. i historie med en særlig forkærlighed for sikkerhedspolitik, 1700-tallets magtpolitik, efterretningstjenester og militærhistorie. Lars har været forsker på CMS, arbejdet i Rigsarkivet som projektleder og senest været specialkonsulent og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. Han bor i Lyngby med sin familie.

  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    PET har udgivet en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering