Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del II: Ender det med rigsretssag mod præsident Donald Trump?

Den 6. november 2018 afholder USA midtvejsvalg. Der er tale om en valghandling, der, som navnet antyder det, finder sted halvvejs inde i den siddende præsidents embedsperiode. Konkret har midtvejsvalget intet med præsident Donald Trump at gøre, for USA’s præsident er ikke på valg før om to år. Alligevel kan man ikke undgå at trække tråde fra midtvejsvalget til den siddende præsident. Midtvejsvalget er nemlig en indikator for, hvorledes den siddende præsident har klaret sig, og hvilke muligheder der er for at handle og agere i den resterende del af embedsperioden som USA’s præsident, hvilket kan føre til et genvalg af USA’s 45. præsident. Atlantsammenslutningen vil ikke analyse på muligheder for det ene eller det andet udfald. Det er det samme som spekulation, og det er der mange andre velkvalificerede medier, som gør sig fortrinligt i. Derfor vil denne artikelseries del I se på betydningen af midtvejsvalget bl.a. i forhold til den siddende præsident, mens del II ser nærmere på muligheden for at rejse en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Midtvejsvalget 2018 er nemlig blevet kaldt for et valg om rigsretssag eller ej, hvilket dog er noget af en fordrejning. Atlantsammenslutningen følger midtvejsvalget tæt, og på selve valgaftenen/-natten vil Atlantsammenslutningen via sin profil på facebook.com komme med kommentarer, som resultaterne bliver realiteter, og spekulationer bliver fakta.

af fuldmægtig Niels-Ole Mannerup

Ved et midtvejsvalg er samtlige medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, idet valgperioden kun er to år. Til gengæld er kun en trediedel af medlemmerne af Senatet på valg, idet en senator er valgt for seks år. Repræsentanternes Hus og Senatet udgør tilsammen USA’s lovgivende forsamling: Kongressen. Hvem der efter den 6. november 2018 har flertallet i Kongressen, det har betydning for, om en rigsretssag mod præsident Donald Trump overhovedet kan blive aktuel.


Senatet under ledelse af højesteretspræsidenten, da præsident Bill Clinton var indklaget for den amerikanske rigsret. Det er nok ikke usandsynligt, at dette billede forbliver historisk, for der skal angiveligt meget til, hvis præsident Donald Trump kommer til at opleve det samme setup.

Er midtvejsvalget 2018 et valg om en rigsretssag eller ej?

Præsident Donald Trumps advokat, (New Yorks tidligere borgmester) Rudy Giuliani, har i forbindelse med den igangværende valgkampagne udtalt, at midtvejsvalget 2018 er et valg om en rigsretssag eller ej...eller for og imod præsident Donald Trump. Om det står så seriøst fat, er nok tvivlsomt, for der skal principielt set ganske meget til, for at en rigsretssag kan blive en realitet. På den anden side har det blandt kritikere af præsident Donald Trump været nævnt, at en rigsretssag kunne være en mulighed med henblik på at få præsident Donald Trump afsat.

Man afsætter ikke bare USA’s præsident

Én af de to måder, hvorpå USA’s præsident kan blive tvunget til at træde tilbage, er ved en rigsretssag.

At rejse sigtelse mod den siddende præsident kræver, at der skal være et flertal i Repræsentanternes Hus for en sigtelse; og hvis ikke demokraterne opnår flertal i Repræsentanternes Hus i forbindelse med midtvejsvalget 2018, så er en rigsretssag med al sandsynlighed uaktuel.

Regulær afsættelse af den siddende præsident er også en mulighed, men det kræver, at USA’s præsident objektivt ikke har evnen til at lede USA. Dette kan ske med hjemmel i den amerikanske forfatnings 25. tilføjelse. Hvad man end måtte mere om præsident Donald Trump og hans måde at lede USA på, så må det antages, at det vil være overordentligt vanskeligt at føre bevis for, at præsident Donald Trump ikke har den fornødne evne til at lede USA, hvorfor der alene står muligheden for en rigsretssag tilbage.

Er en rigsretssag mod præsident Donald Trump en reel mulighed?

Der siges og skrives meget om muligheden for at afsætte præsident Donald Trump, og i forbindelse med afviklingen af midtvejsvalget 2018 nævnes det, at der i tilfælde af et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus kan blive rejst rigsretssag mod præsident Donald Trump. Rigsretssagen skulle da være begrundet i præsident Donald Trumps mulige forbindelser til Rusland, magtmisbrug, utidig indblanding i myndighedernes efterforskninger m.m.

Teknisk set er det muligt at indbringe præsident Donald Trump for den amerikanske rigsret, men vejen dertil er meget lang - for ikke at sige umulig. Det vidner antallet af rigsretssager i USA med domfældelse til følge om. Antallet er otte, idet alle otte sager har vedrørt føderale dommere og ingen politikere. I alt har der været 64 tilfælde, hvor processen førende til en rigsretssag har været iværksat, hvoraf 19 har ført til anklage og dermed rigsretssag.

I tilfældet præsident Donald Trump er det dog ikke rigsretssagen som så, der - p.t. - er interessant, men derimod vejen til en eventuel rigsretssag.

Processen, der baner vejen til en rigsretssag

Skal man tale om en amerikansk rigsretssag, vil man typisk gøre brug af det engelske ord impeachment. Impeachment oversættes til dansk ofte med netop rigsretssag; men dette er ikke nødvendigvis korrekt. Impeachment er ikke i sig selv en rigsretssag, men derimod processen, som kan lede til en egentlig rigsretssag.

Processen ledende til en rigsretssag kan kun begynde ét sted, og det er i Repræsentanternes Hus.

Hvis der efter behandling i Repræsentanternes Hus er flertal for, at der skal arbejdes videre med sagen, vil sagen overgå til behandling i Repræsentanternes Hus’ juridiske komité (i.e. House Committee on the Judiciary) og Repræsentanternes Hus’ udvalg for forretningsførelse (i.e House Committee on Rules). Disse komitéer vil se på anklagepunkter, beviser m.m.

Hvis komitéerne når frem til, at der er grundlag for at rejse sigtelse mod fx en præsident, en vicepræsident eller anden offentlig embedsmand, vil komitéerne fremsende en anbefaling til Repræsentanternes Hus indeholdende de egentlige anklagepunkter (i.e. Articles of Impeachment), som fører til en egentlig sigtelse i form af et anklageskrift.

I Repræsentanternes Hus vil der efterfølgende skulle foretages afstemning om de enkelte anklagepunkter, og hvis der opnås simpelt flertal for de enkelte anklagepunkter, vil anklagepunkterne blive videresendt til Senatet, hvorefter processen overgår til at blive en egentlig rigsretssag i regi af Senatet.

Rigsretten er sat

Anklagerne i en rigsretssag udgøres af udvalgte medlemmer af Repræsentanternes Hus (benævnt Managers). Forsvarerne i en rigsretssag er advokater, som er valgt af den anklagede. Senatet i sig selv agerer både dommer og jury.

Hvis den anklagede er USA’s præsident eller vicepræsident, vil retspræsidenten for United States Supreme Court agere som rigsretspræsident.

Når Rigsretten er sat, skal der, for at en domfældelse if. anklagerne kan blive en realitet, være et kvalificeret flertal på 2/3. Netop det kvalificerede flertal har været årsagen til, at de to præsidenter, som har været anklaget og dermed udsat for en rigsretssag (i.e. præsident Andrew Johnson (1868) og præsident Bill Clinton (1998)) ikke blev dømt.

Ingen amerikanske præsident er blevet afsat som følge af en rigsretssag

Skal man lave en usømmelig sammenligning, kan det nævnes, at mens det aldrig er lykkedes at få afsat en præsident på baggrund af en rigsretssag, så er det fire gange lykkedes at få afsat en præsident på baggrund af et attentat.* Mange tror fejlagtigt, at præsident Richard Nixon blev dømt, men det er ikke tilfældet. Han valgte selv at træde tilbage fra embedet som USA’s statsoverhoved.**

Konsekvensen af domfældelse i Rigsretten

Ved domfældelse i Rigsretten er konsekvensen, at den domfældte straks skal forlade sit embede.

Hvis Senatet finder anledning dertil, kan der efterfølgende rejses straffesag mod den domfældte.

Sandsynligheden for en rigsretssag mod præsident Donald Trump

Tanken, at der kan blive indledt en rigsretssag mod præsident Donald Trump, må objektivt findes urealistisk og værende noget af et mediefænomen, medmindre Robert Mueller-rapporten om russisk indblanding i præsidentvalget 2016 finder det overvejende sandsynligt, at præsident Donald Trump på dét grundlag kan blive anklaget for fx embeds- og magtmisbrug m.m. Skulle Robert Mueller-rapporten føre til sigtelse, vil præsident Donald Trump fortsat skulle dømmes af Senatet, hvortil der kræves et kvalificeret flertal på 2/3 for en domfældelse. Sådan, som det politiske landskab ser ud p.t., er det endogså meget vanskeligt at forestille sig, at præsident Donald Trump skulle blive udsat for en rigsretssag. På den anden side er der så meget, som er uforudsigeligt.

Efter den 6. november 2018 er vi alle meget klogere...

 

*) Det drejer sig om præsidenterne Abraham Lincoln (1865), James Garfield (1881), William McKinley (1901) og John F. Kennedy (1963).

**) Præsident Richard Nixon ville angiveligt være blevet dømt if. anklagepunkterne, hvis der var blevet gennemført en rigsretssag begrundet i det, der kendes som Watergate-skandalen

 

  • 14. november 2018
    Det Østasiatiske Topmøde 2018
  • 12. november 2018
    Mandagsparanoia (1)
  • 9. november 2018
    Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del I: Valget til Kongressen
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del II: Ender det med rigsretssag mod præsident Donald Trump?
  • 5. november 2018
    Mandagsparanoia - 05-11-2018
  • 30. oktober 2018
    NATO og Rusland skal afvikle militærøvelser i samme område - en tilfældighed eller gennemført planlægning?
  • 29. oktober 2018
    Mandagsparanoia den 29. oktober
  • 24. oktober 2018
    FN-dagen den 24. oktober 2018 markerer grundlæggelsen af De forenede Nationer
  • 24. oktober 2018
    Den mest omfattende NATO-øvelse i 16 år
  • 22. oktober 2018
    Mandagsparanoia
  • 22. oktober 2018
    INF-traktaten - og hvorfor USA trækker sig
  • 11. oktober 2018
    Trusler mod Danmark og Danmarks alliancepartnere er nærværende, og derfor er handling nødvendig
  • 3. oktober 2018
    Hvilke trusler findes der mod Danmarks kritiske infrastruktur?
  • 3. oktober 2018
    Cyber og Afskrækkelse
  • 28. september 2018
    Amerikanske enheder indsætter for første gang Joint Strike Fighter i kamp
  • 27. september 2018
    Risk Intelligence sponserer trusselskonference
  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    PET har udgivet en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering