Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del I: Valget til Kongressen

Den 6. november 2018 afholder USA midtvejsvalg. Der er tale om en valghandling, der, som navnet antyder det, finder sted halvvejs inde i den siddende præsidents embedsperiode. Konkret har midtvejsvalget intet med præsident Donald Trump at gøre, for USA’s præsident er ikke på valg før om to år. Alligevel kan man ikke undgå at trække tråde fra midtvejsvalget til den siddende præsident. Midtvejsvalget er nemlig en indikator for, hvorledes den siddende præsident har klaret sig, og hvilke muligheder der er for at handle og agere i den resterende del af embedsperioden som USA’s præsident, hvilket kan føre til et genvalg af USA’s 45. præsident. Atlantsammenslutningen vil ikke analyse på muligheder for det ene eller det andet udfald. Det er det samme som spekulation, og det er der mange andre velkvalificerede medier, som gør sig fortrinligt i. Derfor vil denne artikelseries del I se på betydningen af midtvejsvalget bl.a. i forhold til den siddende præsident, mens del II ser nærmere på muligheden for at rejse en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Midtvejsvalget 2018 er nemlig blevet kaldt for et valg om rigsretssag eller ej, hvilket dog er noget af en fordrejning. Atlantsammenslutningen følger midtvejsvalget tæt, og på selve valgaftenen/-natten vil Atlantsammenslutningen via sin profil på facebook.com komme med kommentarer, som resultaterne bliver realiteter, og spekulationer bliver fakta.

af fuldmægtig Niels-Ole Mannerup

Ved et midtvejsvalg er samtlige medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, idet valgperioden kun er to år. Til gengæld er kun en trediedel af medlemmerne af Senatet på valg, idet en senator er valgt for seks år. Repræsentanternes Hus og Senatet udgør tilsammen USA’s lovgivende forsamling: Kongressen.

Over 470 af Kongressens medlemmer er på valg

Ved midtvejsvalget 2018 er 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, mens 35 medlemmer af Senatet er på valg. Derudover er 34 ud af 50 guvernører på valg.

Foruden ovennævnte valg afholder flere stater valg til deres egne lovgivende forsamlinger, ligesom der også skal vælges borgmestre, offentlige anklagere m.fl.

Stemmeprocenten ved midtvejsvalget forventes at være ca. 40%. Til sammenligning er stemmeprocenten ved et præsidentvalg op til ca. 60%.

Hvad bliver udfaldet og følgerne deraf?

Midtvejsvalget 2018 er på mange måder interessant, for hvem opnår flertallet i henholdsvis i Kongressen og Kongressens to kamre? Bliver der tale om et fortsat samarbejde mellem præsident Donald Trump og Kongressen, eller vil der blive skabt en opposition mod præsidentens planer? Kan et republikansk valgnederlag tillige føre til en rigsretssag mod præsident Donald Trump førende til præsidentens afgang i utide?

Derudover er midtvejsvalget 2018 interessant henset til den kommende udskiftning i persongalleriet på Capitol Hill. Sikkert er det nemlig, at der skal udpeges en ny formand for Repræsentanternes Hus (i.e. Speaker of the House). I dag bestrides denne post af republikaneren Paul Ryan. Han genopstiller dog ikke, hvorfor en ny formand for Repræsentanternes Hus skal findes.*

Posten som formand for Repræsentanternes Hus er en vægtig - og vigtig - modpol og/eller samarbejdspartner til den siddende præsident. Derfor er det bestemt ikke uden betydning, hvorvidt Repræsentanternes Hus efter den 6. november 2018 vil have et demokratisk eller republikansk flertal.

Posten som formand for Repræsentanternes Hus er blandt de højeste i USA’s statsstyrehierarki. I praksis er der tale om den højst rangerende person i Kongressen, selv om den amerikanske vicepræsident er formand for Senatet. Dertil kommer, at formanden for Repræsentanternes Hus har sin daglige gang i Det hvide Hus, hvilket vil sige, at han er tæt på den siddende præsident og dermed udmøntningen af den amerikanske politik. Endvidere skal det erindres, at formanden for Repræsentanternes Hus er nummer to i ”arvefølgen” til præsidentembedet næstefter vicepræsidenten.

Demokratisk eller republikansk sejr?

Ganske vist er midtvejsvalget en indenrigspolitisk begivenhed, men ej desto mindre er midtvejsvalget samtidig at betragte som et pejlemærke for, hvorledes det går - og er gået - for den siddende præsident.

Traditionelt går den siddende præsidents parti (altid) tilbage ved et midtvejsvalg. Spørgsmålet er dog, om det også sker ved dette midtvejsvalg.

Statistisk set mister den siddende præsidents parti 30 sæder i Repræsentanternes Hus, mens partiet i gennemsnit mister fire sæder i Senatet. Faktisk siger statistikken, at det kun to gange er lykkedes for en siddende præsident at vinde sæder i Kongressen. Dette siger dermed ikke så lidt om det pres, der hviler på den siddende præsident. Den sidste præsident, der oplevede fremgang for sit parti i forbindelse med et midtvejsvalg, var præsident Bill Clinton.

Præsident Donald Trump er opmærksom på det pres, der hviler ikke mindst på det republikanske parti. Derfor har man i den senere tid oplevet, at præsident Donald Trump har deltaget i et utal af valgmøder over alt i USA, hvor han samtidig understøtter sit eget kandidatur til at fortsætte som præsident ved præsidentvalget i 2020. Kritikere har i denne forbindelse ytret, at der fra præsident Donald Trumps side er tale om embedsmisbrug, når han anvender sin officielle status som præsident til at føre (utidig) valgkamp for skatteborgernes penge. Et sådant embedsmisbrug kunne være grundlag for en rigsretssag.

Demokratisk valgsejr i Repræsentanternes Hus

Får demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus, kan det nok ikke forventes, at samarbejdet mellem præsident Donald Trump og formanden for Repræsentanternes Hus bliver gnidningsløst. Dertil kommer spørgsmålet om en eventuel rigsretssag mod præsident Donald Trump, hvilket - alt andet lige - må kræve et demokratisk flertal, hvis rigsretssagen skal blive virkelighed.

Blandt demokraterne er der flere kandidater, som kan komme i spil til posten som formand for Repræsentanternes Hus. Ét af de mest omtalte emner er Nancy Pelosi, der tidligere har været formand for Repræsentanternes Hus. I dag er hun leder af det demokratiske mindretal i Repræsentanternes Hus. Nancy Pelosi ser sig selv som kandidat til formandsposten, men følger man de amerikanske medier har hun ikke fuldstændig opbakning i det demokratiske parti. Dette kan bl.a. skyldes, at man ønsker et brud med fortiden og fortidens persongalleri. Dertil kommer Nancy Pelosis alder på 78 år.

Andre navne som fx Steny Hoyer, James Clyburn, Joseph Crowley m.fl. har været set nævnt, men det vil føre til spekulation, om man begyndte at gisne på, hvorvidt de er reelle kandidater.

Republikansk sejr i Repræsentanternes Hus

Hvis republikanerne genvinder flertallet i Repræsentanternes Hus, kan det nok ikke antages, at der vil komme større ændringer i samarbejdsrelationerne mellem præsident Donald Trump og formanden for Repræsentanternes Hus, uanset hvem formanden end bliver. Der er navne i spil som Paul Ryans afløser, men hvorvidt der er substans i de nævnte navne, det står ikke klart. Blandt de mulige kandidater til formandsposten har Kevin McCarthy, der leder af det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, været nævnt. Steve Calise, der er det republikanske flertals indpisker i Repræsentanternes Hus, har også været nævnt. Nogen egentlig logisk arvtager til Paul Ryan er der dog ikke tale om, hvorfor det bliver spændende at følge valgaftenen.

Republikansk sejr er en sejr for præsident Donald Trump

Hvis præsident Donald Trump ikke oplever at få et (væsentligt) demokratisk flertal imod sig, som kan bremse hans politiske ambitioner, kan det ikke anses for at være usandsynligt, at præsident Donald Trump fortsætter sine bestræbelser på at blive genvalgt som USA’s 45. præsident. Præsident Donald Trump har allerede gjort sit kandidatur til præsidentvalget 2020 gældende under sloganet ”Keep America Great”, idet der vil blive dannet parløb med vicepræsident Mike Pence. En sejr til republikanerne vil være en sejr for præsident Donald Trump, og dermed kan man groft sig sige, at midtvejsvalget ikke kun er et spørgsmål om valget til Kongressen, men lige så meget et spørgsmål om to eller seks år mere til præsident Donald Trump; og som det p.t. går for præsident Donald Trump kan det bestemt ikke afvises, at der kommer til at gå seks år, før vi ser et nyt amerikansk statshoved regere fra Det hvide Hus.

Det store drama i Senatet - vejen til sejr

35 senatorer er på valg. Af dem er 24 demokrater, mens ni er republikanere. Dertil kommer to uafhængige senatorer.

Det gælder med sikkerhed, at der skal vælges tre nye senatorer qua den omstændighed, at tre republikanske senatorer ikke ønsker genvalg. D.v.s., at 23 demokratiske senatorer og 42 republikanske senatorer ikke er på valg.

Skal demokraterne vinde flertallet i Senatet, skal 51 demokratiske senatorer have opnået valg til Senatet. D.v.s., at demokraterne skal vinde 28 ud af 35 sæder, hvilket betyder, at man - hvis man betragter de nuværende 24 demokratiske senatorer som sikre valg - skal vinde fire sæder fra republikanerne, hvoraf tre allerede inden midtvejsvalget siger farvel til Senatet. Dermed kunne det synes som om, der kun skal vindes yderligere ét sæde i Senatet, hvorefter flertallet vil gå til demokraterne.

Matematisk lyder det besnærende. Det er dog ikke nem manøvre set i lyset af, at republikanerne alene behøver at vinde otte sæder i Senatet for fortsat at have flertallet, idet vicepræsidentens stemme ved en 50/50-situation vil gøre udfaldet til fordel for republikanerne. Hér er det så, at man ikke må ignorere resultaterne fra det forgangne præsidentvalg, idet det skal fremhæves, at demokraterne skal forsvare 10 sæder i Senatet i stater, som præsident Donald Trump vandt i 2016. Dette kan vise sig at være noget af en opgave for demokraterne, og man må ikke negligere præsident Donald Trumps betydning for midtvejsvalget 2018. Til sammenligning skal republikanerne kun forsvare ét sæde i Senatet i en stat vundet af Hillary Clinton. I USA anser medierne og politiske betragtere denne talkonstellation som den værste for demokraterne nogensinde. Tal er dog tal, og virkeligheden kan - især efter den 6. november 2018 - se meget anderledes ud.

 

*) Juridisk er der intet til hinder for, at formanden for Repræsentanternes Hus kan findes uden for Repræsentanternes Hus (ganske som en dansk minister ikke behøver at være medlem af Folketinget), men den juridiske mulighed kan dog ikke anses at være en reel mulighed i den praktiske verden.

  • 14. november 2018
    Det Østasiatiske Topmøde 2018
  • 12. november 2018
    Mandagsparanoia (1)
  • 9. november 2018
    Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del I: Valget til Kongressen
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del II: Ender det med rigsretssag mod præsident Donald Trump?
  • 5. november 2018
    Mandagsparanoia - 05-11-2018
  • 30. oktober 2018
    NATO og Rusland skal afvikle militærøvelser i samme område - en tilfældighed eller gennemført planlægning?
  • 29. oktober 2018
    Mandagsparanoia den 29. oktober
  • 24. oktober 2018
    FN-dagen den 24. oktober 2018 markerer grundlæggelsen af De forenede Nationer
  • 24. oktober 2018
    Den mest omfattende NATO-øvelse i 16 år
  • 22. oktober 2018
    Mandagsparanoia
  • 22. oktober 2018
    INF-traktaten - og hvorfor USA trækker sig
  • 11. oktober 2018
    Trusler mod Danmark og Danmarks alliancepartnere er nærværende, og derfor er handling nødvendig
  • 3. oktober 2018
    Hvilke trusler findes der mod Danmarks kritiske infrastruktur?
  • 3. oktober 2018
    Cyber og Afskrækkelse
  • 28. september 2018
    Amerikanske enheder indsætter for første gang Joint Strike Fighter i kamp
  • 27. september 2018
    Risk Intelligence sponserer trusselskonference
  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    PET har udgivet en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering