Efter 17 års krig mod islamisk terrorisme melder den amerikanske forsvarsminister klart ud, at USA er i fuld gang med at tilpasse sig en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. I de kommende år vil den største trussel mod det amerikanske homeland nemlig ikke længere komme fra terrororganisationer, men fra andre stater.
Skiftet til at opfatte andre stater som hovedtruslen mod USA’s sikkerhed præsenteres sort på hvidt i USA’s seneste nationale forsvarsstrategi, der udkom i december i en uklassificeret, forkortet version. Her lægger forsvarminister Jim Mattis kimen til USA’s militære prioriteter de kommende år, og med Mattis’ egne ord er det en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor USA står over for en “langvarig, strategisk rivalisering” med verdens andre magtfulde lande.
Ikke krig, men-lige-til-grænsen-provokationer
Især forsøger Kina, Rusland, Iran og Nordkorea på et utal af fronter at underminere den internationale, frie og åbne retsorden, som USA og dets vestlige allierede, herunder Danmark, har opbygget og videreudviklet siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Udover Nordkoreas trusler om atomraketter er fællesnævneren for den stigende rivalisering med Rusland, Kina og Iran, at ingen af landene søger en direkte, militær konfrontation med USA. I stedet går de lige til grænsen af, hvad internationale regler og normer tillader, og udfordrer deres regionale naboer gennem økonomisk tvang, propagandakampagner og militær og politisk destabilisering.
De mange lige-til-grænsen-provokationer viser sig blandt andet, når Kina opfører kunstige øer i Det Sydkinesisk Hav for at kræve et større territorium, og når Rusland sender tusindvis af maskerede soldater ind i Ukraine for at destabilisere landet eller udfører cyberangreb mod demokratiske institutioner i USA og Europa - og efterfølgende benægter ethvert kendskab.
Atomvåben, cyberspace og de nærede allierede
Det er denne sikkerhedspolitiske virkelighed, der nu får USA til at modernisere sit arsenal af atomvåben, gentænke de væbnede styrkers størrelse og formåen og udnytte ny teknologi på slagmarken i form af big data, cyberkrig og robotter. Men forsvarsminister Jim Mattis dedikerer også et længere afsnit til vigtigheden af USA’s allierede, herunder en stærkt NATO-samarbejde. Og ligesom Donald Trump under præsidentvalgkampen tordnede mod de NATO-medlemmer, som ikke spyttede nok i kassen, så understreger Jim Mattis endnu en gang i forsvarsstrategien USA’s forventning til de allierede om større materielinvesteringer.
Dansk forsvarsforlig flugter med nyt trusselsbillede
Med et nyt forsvarsforlig på 4,8 milliarder kr. er Danmark godt på vej til at imødekomme USA’s forventninger. Forsvarsforliget øger den årlige bevilling med mere end 20 procent i forhold til i dag, og derudover sigter Danmark mod, at en femtedel af budgettet bruges på nye materielinvesteringer. Samtidig flugter store dele af forsvarsforliget også med USA’s fokus på rivaliseringen mellem stater. For Danmark gælder det især forholdet til Rusland, hvor Danmark i samarbejde med sine allierede i Østersøen skal afskrække russisk aktivitet. Men også i forhold til at sikre danske myndigheder og private virksomheder mod cyberangreb og industrispionage får Forsvaret tilført 1,4 milliarder kroner.
Både USA og Danmark ser mod en sikkerhedspolitisk virkelighed, som adskiller sig markant fra årene efter terrorangrebene 11. september. I dag er propagandakampagner, økonomisk tvang og tyveri fra private virksomheder en lige så vigtig del af staters arsenal som soldater, kampvogne og jagerfly.