Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?

Vi kender formentlig allerede udfaldet af det russiske præsidentvalg nu på søndag: Vladimir Putin fortsætter som præsident i sin i alt fjerde periode siden 2000. Det interessante er derfor at kigge frem mod Putins træk op til præsidentvalget i 2024, hvor han måske ikke længere sidder ved magten.


Af Kirstine Ottesen, stud.bach i russisk, Og Ida Alban Adler, stud.cand i Østeuropastudier.

Søndag den 18. marts afholder Rusland præsidentvalg, og Vladimir Putin kommer med al sandsynlighed til at vinde. Han går til valg med sloganet “en stærk præsident er lig et stærkt Rusland”, og ordene har kendetegnet hele hans tid som præsident. I første og anden præsidentperiode skabte han et narrativ om, at han ville genrejse Rusland fra halvfemsernes aske, og hans tredje periode handlede om at lede Rusland tilbage til landets empiriske storhedstid. Den strategi har ikke kun styrket Ruslands omdømme, men også Putins, og i dag er det svært at sige Rusland uden at sige Putin.

Og det er netop det interessante ved præsidentvalget, ikke det på søndag, men det næste valg i 2024. Om seks år løber Vladimir Putin nemlig ind i et forfatningsmæssigt problem, hvis han vil fortsætte som Ruslands præsident. Man kan maksimalt sidde på posten i to perioder i træk, som Putin har gjort nu ad to omgange, så hvad bliver Putins træk op til valget i 2024? Umiddelbart har præsidenten tre valgmuligheder:

Enten foretager Putin en forfatningsændring, så han kan blive ved magten, eller også foretager han et Castling-manøvre; skak-trækket hvor man placerer en frontfigur, men i virkeligheden selv trækker i trådene. Endelig kan den 65-årige Putin om seks år vælge at gå på pension. Men hvor sandsynlige er de tre scenarier?


Forfatningsændring, hvis magten skal beholdes
Der har svirret rygter om en eventuelt konstitutionel reform, og der er spekuleret i, om Putin vil gå efter titlen “national leder” i stedet for præsident. Putin udtalte dog for nyligt i et interview med NBC, at han “aldrig har ændret forfatningen. Jeg har ikke ændret noget, fordi det passer mig, og det har jeg heller ikke planer om i dag.

Det virker ikke sandsynligt, at Putin vil foretage en forfatningsændring, så han kan sidde som præsident på livstid. Selvom valgresultaterne i Rusland er kendt for at være forudbestemte, fungerer de alligevel som et show, der skal legitimere Putins magt.

Det er vigtigt at huske, at Putin generelt er populær i den russiske befolkning.[1] Russerne vælger Putin for at få et stærkt og stabilt Rusland. Et direkte brud på forfatningen vil fremstille ham som en diktator, og derfor er dette scenarie mindre sandsynligt. Derimod kan det tænkes, at han vil foretage mindre manøvrer a la det, russerne oplevede i 2012, hvor embedsperioden blev ændret fra fire til seks år.


For gammel til at stille sig bag frontfigur
Putin foretog en Castling-manøvre i 2008, da han havde siddet som præsident i to sammenhængende perioder. Dmitrij Medvedev blev dengang valgt som Ruslands præsident fra 2008 til 2012, men det var Putin, der som premierminister sad med den egentlige magt og trak i trådene. På den måde kunne han igen stille op som præsident i 2012.

Hvis Putin skulle foretage et lignende træk i 2024, kommer han først tilbage til præsidentposten i en alder af 77 år. Selvom visse medier og kommentatorer nærmest påstår det modsatte, er Putin ikke udødelig. Han brander sig selv som en stærk russisk mand med baggrund i KGB, det sorte bælte i judo og fremstår altid fit i bar overkrop. Men har han en alder, hvor han kan bruge seks år i en andens skygge? Og har han lyst til, at russerne skal se ham blive gammel?


Et post-Putin

I forhold til det tredje scenarie mærker man, at der rundt omkring i russiske medier bliver snakket om et post-Putin Rusland på grund af hans alder[2]. Blandt andet oppositionskandidaten Ksenia Sobtjak (som uofficielt skal være “godkendt” af Kreml) har hentydet til Putins alder og omtalt den kommende periode som Putins sidste.[3]

Hvis dette er tilfældet, vil de næste seks år muligvis være præget af usikkerhed om, hvem der skal overtage magten efter Putin, og hvordan denne magt skal overgives.

Hvornår den næste præsident bliver kørt i stilling, kan vi kun gisne om. Men ligesom det var tilfældet med Jeltsin, der valgte Putin som først premierminister og siden efterfølger, vil det med stor sandsynlighed være Putin, der vælger Ruslands næste præsident. For eksempel ved at vælge en premierminister, han ser som sin kandidat. Hvis det scenarie bliver en realitet, vil de næste seks år medføre en kaotisk transitionsperiode, hvor Rusland gør klar til en ny regeringsledelse og dermed et Rusland uden Putin ved magten. Det næste store spørgsmål lyder derfor: Hvis ikke Vladimir Putin, hvem så?

[1] http://www.levada.ru/en/ratings/

[2] https://www.forbes.com/sites/kenrapoza/2017/11/19/rumors-fly-about-the-last-year-of-putin/#494e03e2a800

[3] https://intpolicydigest.org/2018/02/08/seven-takeaways-csis-conversation-russian-presidential-candidate-ksenia-sobchak/

 

  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    PET har udgivet en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering