John Bolton overtager rollen som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus efter H.R. McMaster. Ind flytter en udenrigspolitik høg, der de seneste år har argumenteret for at bruge militær magt mod Rusland, Nordkorea og Iran.
Torsdag annoncerede præsident Trump sin tredje nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, på blot 14 måneder. John Bolton er tidligere amerikansk FN-ambassadør og efterfølgende flittig kommentator på Fox News. Under optakten til Irakkrigen 2003 var han ifølge netmediet Vox blandt de embedsmænd, som drejede amerikanske efterretninger om Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben i en sådan retning, der støttede George Bush’ plan om at gå i krig.
En høg flytter ind
I amerikansk udenrigspolitik kategoriserer man ofte politikere og højtplacerede embedsfolk som enten udenrigspolitiske duer eller høge. Mellem linjerne forstås, at duerne er naive, evigt kompromissøgende og dermed i fare for at blive udmanøvreret af USA’s kyniske fjender. Omvendt er høgene altid villige til at sætte hårdt mod hårdt og diktere amerikansk udenrigspolitik gennem landets overlegne økonomiske og militære midler.
John Bolton er en udenrigspolitisk høg, der ikke giver meget for USA’s modstandere verden over. Han mener ifølge The Economist, at Vladimir Putin er fuld af løgn, og Vox citerer ham for, at han kan se, hvornår nordkoreanerne lyver; så snart de åbner munden.
Ligeledes har John Bolton ad flere omgang advokeret for brugen af bombefly mod iranske atomreaktorer, ligesom at han mener, USA har loven på sin side til at gribe ind militært mod Nordkorea for at sikre USA’s nationale sikkerhed. Samme argument blev brugt for at invadere i Irak, en krig, som John Bolton i øvrigt stadig mener, var en klog beslutning.
Så sent som i februar i år talte han igen for, at USA skal vise militær magt ved at holde øvelser med ukrainsk militær, ligesom at USA bør spille med musklerne i eksempelvis Syrien for at markere sig over for Rusland. Endelig vil det være på sin plads med en “udpræget ikke-proportionel cyberkampagne” mod Rusland som tak for sidst efter Ruslands indblanding i præsidentvalget 2016.
Stik imod Trumps udenrigspolitik
Den nyudpegede nationale sikkerhedsrådgiver går på mange punkter imod sin egen præsidents udenrigspolitik: Donald Trump agter at mødes med Nordkoreas Kim Jong-un, lykønsker Putin med valgsejren sidste uge og nævner Rusland som en oplagt samarbejdspartner i forhold til Syrien, Ukraine og kampen mod resterne af Islamisk Stat.
Så hvorfor udpege John Bolton, når de to mænds syn på verdenen stikker i så forskellige retninger? Fordi Donald Trump nyder at tage sig godt ud som den stærke statsleder, der omgiver sig med udenrigspolitiske høge og hardlinere, skriver The Economist. Avisen tilføjer, at de to herrer har det til fælles, at de hellere vil være frygtet end elsket.
Dørmanden foran Det Ovale Værelse
Rollen som national sikkerhedsrådgiver er en vigtig position i Det Hvide Hus, for han eller hun er med til at bestemme, hvem der får adgang til præsidenten omkring landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. John Bolton kommer til at fungere som mægler mellem især forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og CIA og sørge for, at kun de højst prioriterede emner og skarpeste analyser lander på præsidentens skrivebord.
Men rollen som dørmand til Det Ovale Værelse går også den anden vej. Som Vox skriver, vil John Bolton både skulle tage imod og præsentere efterretninger for præsidenten, men han vil også skulle viderebringe og udkrystallisere præsidentens udenrigspolitiske mål og midler. Vox spørger derfor, om John Boltons måde at se efterretningsrapporter i et ideologisk skær, altså inden Irakkrigen i 2003, endnu en gang vil skinne igennem, denne gang i rollen som national sikkerhedsrådgiver?