Danmark har valgt at deltage i NATO's missilforsvar, men hvordan skal man deltage? Skal Danmark kun have radar, eller skal vi også have missiler - og hvilken type af missiler? Dette Atlant Brief kommer med nogle forslag til svar.
Det valg, Danmark står over for, er først et ja eller nej til BMD – og her har vi sagt ja. Nu skal det realiseres.
En samlet dansk pakke med sensor-, shooter- og angrebskapacitet vil være med til markant at øge Danmarks og NATO’s afskrækkelse mod fjendtligt stillede magter og organisationer. En samlet kapacitet giver god mening såvel militært som politisk. Lige nu kan man så vælge, hvor stort et strategisk aftryk man vil have mulighed for at få. Den samlede pakke giver her mest mening – og en samtidig anskaffelse bør gøre det muligt at opbygge et effektivt system. Ønsker man på trods heraf at lave en langtidsanskaffelsesplan, hvor ikke alt indkøbes på samme tid, bør anskaffelsesrækkefølgen og prioriteringen se ud som følger: SM2 -> BMD-sensor -> SM6 -> TLAM. Der er så valget imellem, om man ønsker det fregatbaseret, landbaseret eller i en fleksibel mulighed, hvor man kan gøre begge dele. Anbefalingen herfra er, at man gør det fleksibelt ved enten at basere det på en fregat, der kan deployeres, eller at man anskaffer et system, der både kan være på en fregat og på land.
Missilforsvaret er et strategisk valg, hvor Danmark kan styrke sin position i NATO. Det vil også styrke NATO, og alliancen har i denne tid brug for, at medlemsstaterne viser deres opbakning. Derfor bliver det danske forsvarsforlig i høj grad opbygget omkring NATOs styrkeplanlægning. Det giver god mening i forhold til alliancen, i forhold til dansk sikkerhedspolitik generelt og i forhold til de trusler, Danmark kan stå over for i fremtiden.
Læs mere her.