I kølvandet på lørdagens formodede giftgasangreb i den syriske by Douma afventer hele verden nu Donald Trumps næste træk. Vil USA affyrer missiler mod Assad-regimet - med risiko for, Rusland skyder missilerne ned samt de affyringsplatforme og krigsskibe, missilerne kommer fra? Atlantsammenslutningen opstiller her tre mulige scenarier for de kommende dages stormagtspolitik i Syrien.
Scenarie 1: USA bomber syrien
Donald Trump kan vælge at affyre missiler mod de syriske militærinstallationer, hvorfra giftgasangrebet mod Douma blev udført. Et lignende modsvar gav Trump sidste år, hvor et kemisk angreb dræbte syriske oprørere. Inden Trump gav ordren om at affyre 59 Tomahawk-missiler, blev det russiske militær varskoet, så de kunne nå at trække soldater og materiel væk. Dengang fik Trump trukket en streg i sandet uden at eskalere krisen med Rusland, og angrebet blev mødt med anerkendelse fra flere sider.
Som svar på lørdagens giftgasangreb kan Trump desuden vælge ikke kun at ramme militære faciliteter, men også dele af Assad-regimets militære ledelse. Et angreb mod ledelsen vil modsvare det faktum, at Assad-regimet fortsat bruger kemiske våben trods sidste års Tomahawk-missilangreb.
Uanset missilernes mål er det springende punkt, hvorvidt Rusland sætter handling bag sine trusler og skyder de amerikanske missiler ned eller endda angriber missilernes affyringsplatforme - som altså kan befinde sig på amerikanske krigsskibe. Frankrig og England har meddelt, at de også overvejer at straffe Assad-regimet for det seneste giftgasangreb.
Skulle Rusland svare igen, rejser endnu et vigtigt spørgsmål sig: Vil NATO opfatte et russisk militært modsvar som et angreb på hele NATO. Hvis NATO vælger at aktivere alliancens Artikel 5, vil presset på Rusland og Assad-regimet øges yderligere.
Scenarie 2: Rusland og Syrien tillader USA at inspicere giftgasangrebet
Selvom linjerne mellem USA og Rusland er trukket hårdt op, ønsker ingen af parterne nødvendigvis en konfrontation. En yderligere eskalering kan undgås, hvis USA får mulighed for at undersøge de faktiske omstændigheder omkring giftgasangrebet i Douma.
En inspektion vil i så fald give Washington og Moskva tid til at forhandle bag lukkede døre og afmontere den overordnede eskalation mellem Vesten og Rusland, som ikke kun handler om Syrien, men også Ukraine, fake news og russernes indblanding i det amerikanske præsidentvalg samt attentatforsøget i England mod den tidligere russiske efterretningsagent Sergei Skripal.
Scenarie 3: Trump gør intet
Endelig kan Trump vælge ikke at gøre noget. Et ikke-svar vil flugte med Trumps udmelding fra sidste uge, hvor han luftede tanken om at trække de cirka 2000 amerikanske soldater ud af Syrien. Derudover vil et ikke-svar undgå at hælde benzin på bålet i forhold til krisen mellem USA og Rusland, og Trump vil kunne have råderum til at lægge pres på Rusland på andre måder, netop fordi han ikke handlede militært mod lørdagens giftgasangreb.
Alt tyder på et amerikansk angreb mod Syrien
I skrivende stund peger pilen på, at Trump vil straffe det syriske Assad-regime med et angreb. Dels har Trump selv nævnt “militære muligheder” på Twitter og foran rullende kamera, dels står Frankrig og England klar til at gå med i et angreb, hvilket giver USA international legitimitet.
Men ligeså vigtigt er det, at Donald Trump utallige gange har kritiseret sin forgænger, Barack Obama, for at være for blødsøden og ikke at sætte foden ned, da Assad-regimet i 2013 brugte kemiske våben mod syriske oprørere.
På Twitter har han også skrevet: “Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia, because they will be coming, nice and new and “smart!” You shouldn’t be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!”
En meget klar advarsel mod lørdagens giftgasangreb og også mod russerne, hvis de forsøger at gå imod et amerikansk missilangreb i Syrien.